Vores politikere

Europa-Parlamentet



Grundlovsdagstale 2024

 

Hej venner

Mens vi har Europa-Parlamentsvalg, Sorte Svaner, succesfulde skattejagte i Finansministeriet og meget mere, så kører DR som I nok har set et tema om Grundtvig med en ganske fremragende dramadokumentar om hans liv.

Jeg er derfor ikke kommet for at give en brandtale om hvorfor I skal stemme på mig, men vil i stedet koncentrere mig om det idéhistorisk interessante ved Grundloven og demokratiet. Nu må I ikke falde bagover af spænding, jeg ved det er et ufatteligt gribende emne.

Hvad Grundtvig har med Grundloven at gøre er nok ikke tabt på de fleste, men jeg vil forsøge at give en lidt anden vinkel på det, som jeg ikke synes dokumentaren berører. Det er spændet mellem oplysningen og romantikken.

I 1800-tallet havde man haft enevælde i det meste af Europa i et par hundrede år. At magten kunne koncentreres så meget om enkelte personer, skyldtes faktisk velstand og sikkerhed. Man havde råd til bureaukrater og institutioner, som alle kunne bakke op om kongen, og sikre landets integritet.

Man havde set det samme under Romerriget, hvor ekstensivt bureaukrati tillod kejserstyret at regere enevældigt. Dette gik tabt da Romerriget kollapsede grundet korruption, demografiske ændringer, epidemier, invasioner og en lang årrække med dårlig høst.

Det havde altså taget over 1.000 år før Europa igen så de samme forudsætninger for udbredt bureaukrati, og på en måde var vi heldige, for forinden havde oplysningstiden genoplivet antikke græske idéer om lærdom og frisættelse af mennesket gennem uddannelse, koblet med en spirende videnskabstradition og humanisme.

Det var Grundtvig og hans samtid meget inspireret af, og det dannede forudsætningerne for vores Grundlov. Her er der altså tale om, at man ikke blot indfører et demokrati, men at man bliver enige om hvordan man understøtter det. Det krævede at man opdelte magt i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. For det som de mange enevælder i Europa havde demonstreret var, at man sagtens kunne indføre demokratiske institutioner under et enevælde, men så længe at én person havde det sidste ord, kunne disse omgås og undergraves. Det var den franske revolution i den grad også et eksempel på.

Det var faktisk det samme som havde forvandlet Rom fra en republik til et kejserdømme. For hvor end relativt demokratiske romerne var, så var de kendetegnet ved meget vage og uklare love og lovgivende institutioner, og da selve måden man udfører et demokrati på var op til personlig fortolkning, så kom der et uundgåeligt skred mod det der var allermest populært i en kort årrække, og det var Cæsar og hans familie.

Okay, hvad er det så jeg prøver at sige med alt det her? Det er at der ikke kan være noget ordentligt demokrati uden en retsstat. Men så er der også en anden udfordring.

Jeg nævnte at oplysningen var knyttet til en spirende videnskabstradition, og det var netop denne videnskabstradition der havde givet de europæiske enevælder, de rette redskaber til at sikre fundamentet for deres eget styre. Med udvikling indenfor matematik var krigsførelse blevet mindre tilfældigt og bedre informeret. Landområder kunne bedre opmåles, og derfor blev beskatning mere effektiv. Man kunne meget bedre styre samfundet, når man også kunne måle det.

Og i 1800-tallet begyndte man for alvor at måle. Vejret, gennemsnitshøjder, skostørrelser, indkomster, vejbredder, ordlængder, osv. Senere i 1900-tallet begyndte man sågar at tælle antallet af socialister i København og hvor mange immigranter til USA var homoseksuelle. Det tog fuldstændig overhånd, og det var bl.a. derfor der kom en modreaktion til oplysningen og det var romantikken, som Grundtvig også var del af.

Romantikken var ikke vild med opmålingen af livet, denne her totale reduktion af mennesket til tal og enkelte mærkater. For det begrænser fantasi og muligheder. Det smittede af på alle facetter af livet, tro blev mindre personligt og var bundet op på teologiske argumenter. Det var nærmest en sport at kunne bevise at Gud findes. Afvigende seksualiteter og personligheder blev for første gang set som deciderede sygdomme man skulle kureres for.

Samtidig stormede den ene ideologi efter den anden frem, med deres tal for arbejdernes elendighed eller hvor stor en fordel kapitalisterne var for samfundet, eller hvorfor andre racer objektivt set bare ikke var ligeså gode som vores. Vores målemani kunne bruges til at argumentere for hvad som helst, og det endte med at være en begrænsning for videnskaben, for når du har arrangeret hele verden i kasser, så er der ikke plads til at tænke nyt.

Det var ikke ualmindeligt for folk som Grundtvig, at have en fod i begge lejre, og det mener jeg også er vigtigt at have i dag. Opmåling og videnskab er godt til at opnå kontrol, men mennesker er levende væsner og ikke maskiner. Derfor har vi brug for magtens tredeling, så vi gennem politisk vilje kan slippe udenom Finansministeriets projektioner, Indenrigsministeriets planlægning og Skatteministeriets inkompetence.

Den tillader os, at slippe for diktatorer såvel som pøbelvælde, hvor et flertal undertvinger sig minoriteter. Bare se på hvordan opmålingens magt i den grad giver Putin og Xi Jinping uset kontrol over deres befolkninger.

Det er derfor Grundloven for mig at se kom på det helt rigtige tidspunkt. Et tidspunkt hvor både tredeling og parlamentarisk demokrati kunne gå hånd i hånd.

For vi skal have opmålingens metodik for at vurdere, kontrollere og effektivisere, uden at vi ender i et enten objektivt tyranni fyldt med ligegyldighed eller bliver underlagt en enkelt persons utæmmede vilje. Og vi skal have fantasiens og frihedens grænseløse muligheder, uden at vi går hen og bliver helt virkelighedsfjerne.

Jeg kan derfor ikke udtrykke hvor taknemmelig jeg er for, at vi fik demokrati da vi gjorde. For når Oplysningen begyndte at vakle mod et vidensregime og objektiv sandhed, så var Romantikken der til at hive i den anden retning. Som f.eks. at statistisk anderledes mennesker ikke skal dømmes, men accepteres. Og når Romantikken efterlod os i vores følelsers vold og på et spor mod det virkelighedsfjerne, så kunne Oplysningen fortælle os lidt om hvad der egentlig skete i verden. Såsom at almisser og arbejdsmoral alene ikke kunne redde arbejderne fra pivringe vilkår.

Denne her balancegang er stadig et problem i dag, og mit budskab skal blot være; at det er ikke et spørgsmål om enten/eller, det er et spørgsmål om at vi som mennesker altid skal tænke over, hvorfor og hvornår vi vælger at gøre hvad. For vi skal ikke acceptere at blive fastfrosset i et bestemt verdenssyn, om det så er grundet videnskab eller følelser. Det er sand oplysning.

Tak fordi I gad lytte, hav en rigtig god Grundlovsdag!


Europa-Parlamentsmedlemmer

Medlem af Europa-Parlamentet - Syddanmark

Christel Schaldemose

christel.schaldemose@europarl.europa.eu

Medlem af Europa-Parlamentet - Sjælland

Marianne Vind

marianne.vind@europarl.europa.eu

Medlem af Europa-Parlamentet - Midtjylland

Niels Fuglsang

niels.fuglsang@europarl.europa.eu