Referat af bestyrelsesmøde den 21. august 2024 klokken 19.30 - 21.30

Sted: Allerød Bibliotek, 1. sal lokale F

Deltagere: Hans, Anders, Finn S., Finn Y., Grethe, Johnni, Miki, Alice, Birgit, Bente, Vibeke R og Vibeke H.

Finn S. var mødeleder i formandens fravær.

 

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat

Godkendt

 

  1. Valg af referent

Birgit.

 

  1. Nyt fra kassereren

Hans nævnte, at det var dyrt for partiforeningen at betale Socialdemokratiet for hjemmeside, tilmelding til kongres mv., hvis man ikke har et betalingskort eller anvender MobilePay.

Han ville tænke over, om partiforeningen skulle anskaffe et betalingskort, selv om han helst var fri for det.

 

  1. Nyt fra formanden
    • Kredsrepræsentantskabsmøde d. 29. juni (v. Grethe)

Grethe nævnte, at Søren Rye på mødet var blevet valgt som Rudersdalkredsens folketingskandidat.

Der blev fra flere mødedeltagere rejst kritik af processen for valg af ny folketingskandidat.

Det blev aftalt, at der næste gang er behov for en klarere proces, hvor partiforeningens medlemmer bliver mere involveret.

Behov og proces vil blive drøftet på næste bestyrelsesmøde.

 

  • ÆF til ÆF til partilovændringer på kongressen (v. Grethe)

Grethe redegjorde for status for den ændring vedrørende ligestilling, som fremlægges på kongressen. Den indeholder fortsat en bestemmelse om, at intet køn må udgøre mere end 60 pct. af de opstillede på opstillingslister til politiske valg.

Da det efter vores opfattelse strider mod ligestillingsloven, var der enighed om, at partiforeningen indsender det udarbejdede ændringsforslag.

  • Suppleant for Finn til kongressen.

Finn Yde har måtte melde afbud til kongressen.

Alice deltager i stedet for Finn Y.

 

  • Henvendelse fra medlem af partiforeningen

Grethe havde fået en henvendelse fra et medlem om mulighederne for at få punkter på dagsordenen for bestyrelsesmøderne. Der var enighed om, at alle kan komme med forslag. Finn S kontakter medlemmet og giver en tilbagemelding.

Processen for dagsordener vil blive drøftet på næste bestyrelsesmøde.

 

  1. Kommunalvalget 2025

Punktet blev ikke drøftet, Sættes på dagsordenen for bestyrelsesmødet den 18. september.

 

  1. Aktiviteter
  • Nyt fra arbejdsgruppe om medlemshvervning

Vibeke og Johnni er tovholdere.

Vibeke H nævnte, at det planlagte møde før sommerferien var blevet aflyst. Hun ville indkalde til et nyt møde.

 

  • Evaluering af Aktiv Fritid august. kl. 9-14

Godt arrangement, hvor der stor interesse for at snakke med byrådsmedlemmerne.

Der var ikke stor interesse for foldere!

Godt at have noget, der kan fungere som blikfang. I år havde vi popcornsmaskine og balloner. Der var enighed om, at vi til fremtidige aktiviteter kan udbygge ”blikfangsindsatsen” gennem bestilling af ”bolde med rør”, der kan anvendes til ”afstemning” om aktuelle temaer. Hans bestiller.

 

  • BorgerBeredskabskursus 5. november kl. 17-19 på Kirkehavegaard

Anders er tovholder.

Anders redegjorde for den kommunikationsplan, der var udarbejdet for at skabe opmærksomhed om arrangementet. Den omfatter pressemeddelelse, mail til medlemmer, opslag på facebook. Det blev diskuteret om nytten af at indrykke annoncer i lokalaviserne. Det giver mere, hvis man kan få omtale i aviserne. Det blev besluttet ikke at bruge penge på en annonce.

Mødet er åbent for alle.

Niels Christian har slået op på facebook, opdateret hjemmeside og sendt mail til medlemmerne.

 

  1. Nyt fra kommunen

 

Miki oplyste, at der er god stemning om de igangværende budgetforhandlinger om næste års budget. I modsætning til flere andre kommuner har Allerød ikke fået nye krav om besparelser. Der skal stadig spares, men ikke mere end forventet.

 

Der blev spurgt til, hvad byrådsgruppen mente om de forslag, der var fremlagt om anvendelse af Ny Allerødgårds jorde? Miki sagde, at før man kunne tage stilling, var det nødvendigt at have et samlet overblik over den fysiske planlægning i kommunen. Der var fx behov for at tage stilling til placering af anlæg til varmeforsyning, før man kunne lave en samlet plan for det grønne (biodiversitet). Han nævnte, at det var vigtigt for dyrelivet at etablere grønne kiler.

I lyset af den aktuelle nationale diskussion om arealanvendelse i Danmark, var der også en kort diskussion om den overordnede arealanvendelse i Allerød kommune, herunder omfanget af landbrugsjord, skovrejsning mv. Det blev nævnt, at den skovrejsning, der hidtil at gennemført i Allerød primært er sket for at sikre grundvandet.

 

Miki omtalte et seminar for socialdemokratiske tillidsfolk, han havde deltaget i. Der havde været et oplæg om vælgermobilitet, hvor det bl.a. blev nævnt, at 50 pct. af vælgerne overvejer at stemme på et andet parti ved næste valg, og at flere og flere vælgere – især blandt de unge – bruger kandidattestene, når de skal beslutte sig for, hvem de vil stemme på. Der havde også været en drøftelse af situationen i kommunerne. Her var det bl.a. blevet nævnt, at man skulle passe på med de mange forfaldshistorier, og at flere penge ikke løser alle problemer.

 

Planerne for Lynge Grusgrav

I den seneste tid har der været en række skriverier i lokalpressen om den politiske beslutning om at tillade en wakeboard-bane i  Lynge Grusgrav. Blandt andet lokalafdelingen for Danmarks Naturfredningsforening har klaget over afgørelsen. Baggrunden for denne klage blev nævnt.

Med udgangspunkt i denne sag, som har været til diskussion i lokalsamfundet i en længere periode, men ikke har været drøftet i bestyrelsen, var der en drøftelse af, om vi skal have flere diskussioner i bestyrelsen af ”varme” lokalpolitiske temaer.

 

Buslinje 336

Der var en kort drøftelse af overvejelserne om omlægning af buslinje 336 og mulige løsninger.

  1. Eventuelt

Tillykke til Jesper med sølvbryllup.