Referat af bestyrelsesmøde den 15. maj 2024 klokken 19.30 - 21.30

Sted: Kirkehavegaard

Deltagere: Niels Christian, Finn S., Finn Yde, Anders, Hans, Miki, Birgit, Vibeke, Theo og Alex

 

  1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 17. april 2024

Godkendt.

 

  1. Valg af referent

Birgit valgt.

 

  1. Nyt fra kassereren

Gave overrakt til Finn Yde ifm. rund fødselsdag.

 

  1. Nyt fra formanden
    • Partilovændring på kongressen, kredsen sender ÆF til ÆF af Grethe.
    • Regionrepræsentantskabsmødet d. 5. maj.

 

Niels Christian orienterede om det udsendte papir ”Indstilling til Kongressen fra Rudersdalkredsen” vedrørende ligestilling. I papiret anføres, at det udkast til skærpelse af punkterne om ligestilling i Socialdemokratiets partilove, der foreligger, er i strid med Ligestillingsloven.

 

Det vides ikke pt., om hovedbestyrelsen vil indstille, det foreliggende ændringsforslag på Kongressen.

 

Han nævnte, at Region Hovedstaden ikke vil støtte forslaget om enhedskontingent, der forventes fremlagt på Kongressen.

 

  1. Kommunalvalget 2025 & Folketingsvalget 2026
  • Møde med byrødderne.
  • Møde i kredsrepræsentantskabet d. 29. juni.

 

Kommunalvalget 2025

Der er ikke aftalt møde med byrødderne om indledende snak om kommunalvalget. Svært at finde et tidspunkt før sommerferien. Byrådsgruppen vil på bestyrelsesmødet den 12. juni præsentere et oplæg under overskrifterne ”Hvad har vi gjort” og ”hvad vil vi arbejde for fremadrettet”.

 

Folketingsvalget

Rudersdalkredsen holder repræsentantskabsmøde den 29. juni. På mødet skal der tages stilling til, hvem repræsentantskabet anbefaler som kredsens folketingskandidat.

 

  1. Aktiviteter
  • Evaluering af 1. maj på Allerød Bibliotek

Enighed om at det havde været et godt arrangement. Salen på biblioteket gav en god ramme. Et lyst lokale af en passende størrelse. Godt planlagt.

Vi vil arbejde efter at få SF med næste år.

 

  • Grundlovsdagsarrangement 5. juni
    • Skal vi henvise til Jørlunde igen?
    • Hillerød tager også til Jørlunde.

Vi henviser til Jørlunde. Arrangerer fællestransport, hvis der er behov.

 

  • Nyt fra arbejdsgruppe om medlemshvervning
    • Vibeke og Johnni er tovholdere.

Vibeke indkalder til møde. Ud over medlemshvervning også fokus på, hvordan vi får kandidater til kommunalvalget. Arbejdsgruppen kan i mindre omfang gennemføre aktiviteter, der er udgiftskrævende.

 

  • Evaluering af kursus og oplæg om kriseparathed

Anders lagde op til en diskussion om timing og planlægning af arrangementet.

Baggrunden for mødet havde for ham været, at emnet ville interessere mange og at det kunne synliggøre Socialdemokratiet i Allerød.

Det var meget skuffende, at der havde været meget få deltagere. Det hang måske sammen med tidspunktet – lørdag i den forlængede weekend omring Kristi Himmelfartsdag – og en kort planlægningsperiode.

Man kunne også have haft en bredere annoncering.

For ham var det også uklart, hvem der gjorde hvad i forberedelsen af arrangementet.

 

Bestyrelsen var enig om, at princippet må være, at der på et bestyrelsesmøde tages stilling til rollefordelingen, når der skal gennemføres arrangementer. Det vil også være en god ide at udarbejde en huskeliste for planlægning af arrangementer og en skabelon for opslag.

 

Der var enighed, om at ”kriseparathed” var et tema, der måtte interessere mange.

Der var opbakning til, at vi overvejer at holde et nyt arrangement om kriseparathed i efteråret. Det kan overvejes at gøre det i samarbejde med Rudersdal. Anders vil tænke videre over det.

 

  • Aktiv Fritid

Hans sender tilmelding til kommunen.

Byrådsgruppen overvejer budskaber, der skal præsenteres på standen, og præsentere dem på bestyrelsesmødet den 12. juni.

 

  1. Nyt om Europa-Parlamentsvalget 9. juni
  • Aktiviteter i Allerød.
  • Plakatophængning d. 18. maj kl. 12
    • Plakatophængere: Anders, Miki, Theodore, Finn Serup, Niels og Grethe.

 

  • Omdeling af flyers
    • Jesper Oltmann, Aage Bliddal, Niels og Grethe.

 

Niels Christian uddeler materiale på Allerød Station den 27. maj kl. 6.45-8.30. Miki og Theo deltager. Den 3. juni uddeles materiale i Holte og Birkerød.

 

  1. Nyt fra kommunen

Miki nævnte, at borgmesteren har meddelt, at han ikke genopstiller som borgmester. Han stopper derfor som borgmester den 31. december 2025.

 

Kommunen har modtaget bud på etablering af friplejehjem og bofællesskab på Sortemosevej og bofællesskab på Enghave Nord.

 

Han orienterede om, at kommunen går i gang med at se på lokalplanen for Vassingerød mhp. klimatilpasning og rammer for tunge erhverv.

 

På byrådets forårsseminar havde det specialiserede socialområde været hovedtemaet. Der havde været et interessant oplæg fra sundhedsøkonom Jakob Kjellberg. Han havde bl.a. nævnt, at de stærkt stigende udgifter på botilbud bl.a. hang sammen med, at Kapitalfonde havde overtaget en del botilbud og derefter sat priserne op. Det kunne de gøre, fordi kommuner ikke kan flytte folk fra botilbud, blot fordi prisen sættes op. Allerød er i gang med at udbygge kapaciteten på kommunale botilbud. Ud over at det er billigere, giver det også mulighed for placering i lokalområdet.

 

  1. Repræsentantskabsmøde i Region Nordsjælland

AOF er på dagsordenen. Niels Christian fortalte om den seneste udvikling omkring AOF Nordsjælland. Jens Peter Steensen tager sig af sagen. Der var opbakning til at Allerøds repræsentanter støtter op om hans indstillinger.

 

  1. Socialdemokratiets kongres

Theo og Finn Yde er tilmeldt som delegerede fra partiforeningen i Allerød. Derudover deltager Niels Christian som repræsentant for kredsen og Miki som gruppeformand.

  1. Eventuelt

Miki får muligvis behov for at få en til at overtage hans opgave som tilforordnet ved EP-valget den 9. juni. Anders tilbød sin assistance.